|
30-06-2010 22:40:07

Jazz. Karens Minde blænder op for et ambitiøst og alsidigt udvalg af jazzkoncerter under Copenhagen Jazz Festival.
Copenhagen Jazz Festival står for døren, og for niende sæson i træk blænder Dansepavillonen ved Karens Minde Kulturhus op for en storslået og sprudlende buket af jazzkoncerter. - Sydhavnen har i årenes løb fået arbejdet sig solidt ind på på jazzens landkort og kan denne gang tilbyde hele ti forrygende jazzkoncerter over otte dage, fortæller Karens Minde Kulturhus’ markedsføringsansvarlige, Roseanne Dekker. Hun tilføjer, at festivalprogrammet i år er endnu bedre og mere ambitiøst end tidligere. På plakaten er både ”Sophisticated Ladies”, Daimi og Louisiana Jazzband, verdensmusikbandet ”Bazaar”, ”Bentzon Brotherhood”, ”Stille som Sne” og ”Wake up Jacob”. - Koncerterne finder sted i unikke grønne omgivelser i vores fantastiske, mere end 100 år gamle, fredede dansepavillon, fortæller Roseanne Dekker.
Tid og sted Copenhagen Jazz Festival – koncerter på Karens Minde. D: 3. – 11. juli 2010. Sophisticated Ladies, Daimi og Louisiana Jazzband, Bazaar, Bentzon Brotherhood, Stille som Sne, Wake up Jacob med flere. Entré: 80 kr. pr. dag. Søndag d. 11.7. dog kun 50 kr. Billetter kan købes i forslag via e-billet eller i døren fra to timer før koncertstart. Grillkøkkenet er også åbent i år med lækre, overvejende økologiske retter til børn og voksne. Priser fra 45 kr. til 90 kr. Køkkenet er åbent alle koncertdage fra kl. 17 til 19. Dog ikke søndag 11/7. Se www.kmkulturhus.dk og www.jazzfestival.dk for yderligere information om koncerttider etc
Skrevet af: Red. af Christine Christiansen | Fotograf:
|
Del
|