|
Jyllingevej 55-57, 2720 Vanløse
, Tlf. 38 79 34 00 - Fax 38 79 34 10
|
06-05-2010 09:30:49

Engen. Der var liv og mylder på Damhusengen i søndags, der blev holdt Engens dag/naturdag ved Dæmningen og café Damhuskanten. Vejret artede sig, så det var den rene lyst at sidde og gå udendørs. Rigtigt mange lavede flotte postkort med engens blomster, smagte på snaps lavet af urter der gror på engen, lavede en sund urteburger på stegepande, så noget om søen og engens historie (det er 200 året for Damhussøen i år med en masse arrangementer, red.), tog en sejltur på søen, studerede insektlivet i samme sø, snakkede med naturvejledere, var på tur rundt om engen osv. osv. Bl.a. fik undertegnede at vide, at der er blomster på engen som aldrig før, fordi engen ikke bliver slået på samme måde som før, og at de ikke for kønne nedskårede træer skam nok skal skyde med grene. Bag løjerne stod bl.a. Miljøpunkt Vanløse, Lokalhistorisk Forening i Vanløse, Vanløsebasen mfl. Og på trods af store konfirmationsdag kom flere hundrede mennesker forbi og kiggede og smagte. Man kunne se, at mange der blot var på tur rundt om søen og engen også lige stak hovedet forbi. JD
Skrevet af: | Fotograf:
|
Del
|
|
|