Jyllingevej 55-57, 2720 Vanløse , Tlf. 38 79 34 00 - Fax 38 79 34 10

Idrætsnatten – det bliver stort
28-04-2010  09:12:27


Idrætsnatten. Masser af sjove og nye aktiviteter på Idrætsnatten i Vanløse fredag den 28. maj, bl.a. levende bordfodbold fægtning og strikke-konkurrence


Vanløse Lokaludvalg er i disse dage ved at lægge sidste hånd på programmet for Idrætsnatten, der afholdes i det centrale Vanløse fredag den 28. maj.


- Og igen i år har der været stor interesse for Idrætsnatten, så det lille område der lukkes af på Jernbane Allé og Jydeholmen, forventes at blive tæt pakket med spændende aktiviteter, fortæller Kim Hansen, primus motor i Idrætsnatten.


- Der er i år tale om en god blanding af gamle kendinge, der også har været med til de syv tidligere idrætsnætter.
FDF stiller med et levende bordfodboldspil, hvor de små fodboldfigurer er skiftet ud med deltagere på Idrætsnatten, og store rafter, samt et hus, der er bygget af 2.500 mælkekartoner.


- Divas Cheerleaders, der var sidste års helt store succes kommer naturligvis også, og traditionen tro er Kulturstationen Vanløse også på banen, når der afholdes Idrætsnatten i Vanløse.


- Kulturstationen får besøg af Damhus Skakklub, der udfordrer de fremmødte idrætsinteresserede til dyst på de ternede felter og til snak om skak. Klubben stiller bl.a. med veteran -danmarksmesteren Niels Møller Rendlev, men understreger, at man ikke behøver være en rutineret skakspiller for at deltage.


Hjernegymnastik
- En af de nye deltagere er Truemax, der holder til på Jydeholmen 15. Her står programmet på ”hjernegymnastik”, bordtennis, Nintendo Wii og så er der mulighed for at opleve "Den standhaftige Tinsoldat" af HC Andersen, der er kortet ned til en 10 minutter lang tegnefilm, som Truemax har været med til at lave. Filmen har vundet flere internationale priser.


- Fægteklubben Trekanten deltager for første gang, og også her vil der være mulighed for selv at prøve aktiviteten.
Nørkleriet har en helt særlig aktivitet for de kvindelige deltagere. For her skal Vanløses hurtigste strikker findes i en konkurrence om at strikke på tid.
Programmet offentliggøres i den kommende uge på Facebooksiden ”Idrætsnatten i Vanløse”, og efterfølgende i foldere, der omdeles på de lokale skoler og kan afhentes hos de forretninger, der deltager i Idrætsnatten den 28. maj.
JD



Skrevet af:   |  Fotograf:



Diskuter/deltag


Med kontakter de rigtige steder, bliver det godt vejr i år.
Kom og prøv nogle af de mange aktiviteter, og se hvad der tilbydes af aktiviteter i foreninger og klubber i Vanløse og omegn.
Skrevet af: Svend Jacobsen | 07-05-2010  21:57:06







Del







Søg i overskifter
Søg i artikeltekst


:: Manglende avis

:: Læserbreve

:: Kontakt os

:: Annoncepriser


Powered by www.cc-data.com